Det er vist tid til at få gang i bloggen, som har ligget stille nogle måneder. Sygdom og golf har gjort bloggeren lidt ustabil. Men nu skal der skrives igen, måske også med gåture i det vesthimmerlandske, selv om min trofaste gåfælle Nemo ikke er her mere - det vil sige, det er han, men det vil se fjollet ud at gå med en urne i snor! Han skal nu også snart ud og ligge på Feddet, hvor familiens hunde plejer at blive begravet.
Da jeg var en lille knægt, blev der holdt dyrskuer i Farsø. Det foregik på skolens sportsplads i Vestbyen, hvor man kunne se såvel køer som heste og maskiner fra de mange maskinhandlere, som byen engang havde.
I dag er mange små dyrskuer nedlagt, men i Aars har man stadig dyrskue, og det foregår indendørs i Messecenter Vesthimmerland. Da jeg i slutfirserne arbejdede som journalist og fotograf på Aars Avis, var det stadig i udendørs, men det var i denne periode, at det flyttede til messehallerne, som blev udbygget i forbindelse med landbrugets indtog. Det var måske meget naturligt, for hallerne var egentlig tækt som sted, hvor landmændene kunne opbevare halm, når der ikke var udstillingssæson.
Opbevaring af halm i hallerne begrænser sig vist kun til de 2-3 arrangementer, hvor der kommer dyr tilmessecenteret, som udbyder en række vidt forskellige arrangementer fra specialmesser og loppemarkeder til koncerter og julefrokoster.
Lørdag benyttede jeg lejligheden til at få duften af savsmuld og dyr i næseborene, da jeg besøgte Kimbrerskuet 23.
I staldene blev der kigget på kødkvæget, som udstillerne har trænet og udvalgt til at komme på dyrskue. Det fordrer nemlig, at det er rolige dyr, man tager med, så de præsenterer sig godt i såvel stalden som i ringen, hvor der er mange lyde og synsindtryk at forholde sig til. Og det er nok bedst for alle parter, at en Blonde d'Aquitaine på halvandet ton ikke går grassat i ringen...
Børnene fra 4H-gården fik også lejlighed til at præsentere deres dyr i ringen, det gjorde de med stor stolthed.
I stalden mødte jeg i øvrigt en gammel efterskoleelev, som til daglig arbejder med landbrug og som har det som sin helt store fritidsinteresse at tage på dyrskuer og udstillinger. Det er racen Limousine, han arbejder med. Det blev i øvrigt til en ærespræmie og 23 point - tillykke Simon.
Eller giver sådan et dyrskue anledning til at kigge på store maskiner, og så var de største vist ikke engang med i Aars - pladsen sætter sine begræsninger. Ellers var det en stor fagudstiling med diverse "tilløbere" som lokalpolitikere og sælgere af massagestole og specialbyggede senge - uden sammenligning mellem disse i øvrigt og politikere i øvrigt.
Fotomæssigt er der mange gode motiver sådan en dag. Jeg går efter at fange situationer, men der findes også fotografer, som specialiserer sig i at fotografe dyr, så de fremstår i den rigtige positur. Jeg husker tilbage fra avistiden Jørgen Bak fra Hobro, som netop var sådan en fotograf. Han havde altid en plastikgulerod med i lommen, som han kunne hive frem og få køer og heste til at smile...Også mennesker, for han tog naturligvis også billeder til andre formål, og det virkede hver gang!
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg