Larsen i krig med Ekstra Bladet

Forleden anskaffede jeg mig en stak brugte LP’er. Det er der såmænd ikke noget nyt i, det sker af og til. Denne gang lå der en Kim Larsen plade i samlingen, som også omfattede plader med Røde Mor og Neil Young.

 

“Wisdom is sexy” hedder Kim Larsen pladen, hvor han bakkes op af Bellami. Det er af mange opfattet som trubadurens lavpunkt i en karriere, som har budt på mange opture, såvel med Gasolin som i solistrollen. Men det var vist et af de albums, jeg manglede med ham, og jeg har i øvrigt aldrig hørt det i sammenhæng, kun enkelte numre i radioen og til koncerter.

Faktisk er jeg mere til ShuBiDua end til Larsen, men jeg må erkende, at han kunne noget med tekst og musik. Mange opfattede ham som en krukke - mig selv inklusive, men manden satte nok bare et filter mellem sit privatliv og offentligheden. Min opfattelse af krukkeriet hænger mest sammen med Larsens højlydte opgør med alt, hvad der hed reklame. Han gik ikke på scenen, hvis der hang en Tuborg-reklame foran, og han skulle ikke have noget med en TV-julekalender at gøre, da Fætter BR skulle være sponsor. Så langt så godt, men kæden hopper af hos mig, når samme mand stillede sig frem i medierne og promoverede tobaksindustrien i hans kamp for at bevare retten til at ryge hvor han havde lyst…

Han var da også klar til at lave lidt reklame for sig selv og mod Ekstra Bladet, da “Wisdom is sexy” udkom. Kim Larsen var i forvejen i krig med medierne, som han ikke havde noget godt forhold i denne periode. Derfor måtte ingen medier modtage et eksemplar af den nye plade, som blev produceret under stort hemmelighedskræmmeri i en villa nord for København.

Naturligvis opsnappede Ekstra Bladet et kassettebånd med 5 numre - måske demoer. Og så fik den ellers ikke for lidt på de gule spisesedler, som det store dagblad i øvrigt har lagt i graven her i efteråret. “Rocksjask” var dommen fra tabloidgiganten, og så var der for alvor krig.

Sammen med sit pladeselskab lavede Kim Larsen to helsidesannoncer i Politiken og Jyllands Posten, hvor chefredaktør og anmeldere på EB blev udstillet som drikfældige rotter i en amatøragtigt opsat annonce, som også reklamerede for videoen til “Danas have” - et af numrene fra det nye album.

Senere blev striden bilagt, og Kim Larsen kom tilbage på sporet med sit fynske band Kjukken, der lavede en række roste albums.

Tilbage til “Wisom is Sexy”, som jeg netop har haft i rotation på pladespilleren - det er umiskendeligt Larsen, måske med en lidt mere rå lyd, men egentlig synes jeg, at den på den lange baner vinder og at den hårde kritik ved udgivelsen måske var en del af mediekampen - selv om publikum også svigtede den tidligere gasser i den periode - det handler pladens første nummer om, “Mig og mit publikum”. Jeg kan da huske, at vi havde ham til forholdsvis billige penge til nogle koncerter nede ved søen. I øvrigt også noget, hvor Larsen skulle have klinket nogle skår efter en aflysning af en stort anlagt koncert i Aars nogle år tidligere. Men det er en anden historie, som jeg måske vender tilbage til på et andet tidspunkt…