Da ældstenissen forsvandt….

 

 

 

Onsdag eftermiddag sneg jeg mig endnu en gang ind på min gamle arbejdsplads, HCI i Haverslev. Her var der nemlig traditionen tro inviteret til julemusical, som skolens medarbejdere og elever har brugt de seneste 5 dage på at sætte op.

Jeg har selv været en del af disse musicals gennem flere år, så det er sjovt at møde ind som gæst uden ansvar og så se, hvordan de klarer skærene.

 

Det er min gamle kollega Stig Ottesen, som har skrevet og instrueret årets stykke, “Da ældstenissen forsvandt", som naturligt nok har julen som tema. Og ganske stærkt gået af den gode Stig, som ellers er erklæret julehader…

Ved min ankomst kunne jeg konstatere, at der ikke er ændret i det grundlæggende koncept, siden jeg var med, indtil for to år siden. Tilskuerne føres gennem redskabsrummene, hvor der er opbygget og bemandet forskellige tableauer med relation til årets skuespil - naturligt nok var der mange nisser i år, og ved indgangen til hallen, hvor slaget skulle slås, blev man tilbudt gløgg og pebernødder. Lækkert.

 

Scenen er som altid et udstyrsstykke i bredformat, hvor der skal være plads til skyggespil i den ene side, skuespiller på den store centrale scene og til højre et podie med plads til musikerne og det store kor. Dertil en storskærm over scenen - en skærm jeg naturligvis holdt skarpe øje med, da den i sin tid var mit ansvarsområde sammen med en god håndfuld elever. På skærmen vises der slides og film med relation til handlingen i stykket, og desuden skal Tech-folkene sørge for passende lydeffekter på udvalgte steder.

Efter den indledende sang gik stykket i gang - det skete med en fortæller, som ridsede tingenes tilstand op i Nisseboet, hvor det er vigtigt at være i besiddelse af ejerskabdokumentet for at håndhæve retten til at bo der. Herefter gik tingene sin klassiske gang med en flok nisser, som skal forsøge at redde julen og deres hjem i kampen mod grånisserne som angiveligt er deres traditionelle fjender - uden at nogen kan huske hvorfor.

 

Skuespillerne klarede deres opgave flot, tydelige og velartikulerede - noget som også lydfolkene er en del af. Musikken spillede - og det gjorde den godt. En cool pige på bas, som blev spillet med en finger. En keyboardspiller på akkord, en guitarist, som brillerede med en solo, det tror jeg ikke vi havde, da jeg var der. En rytmebevidst trommeslager, som havde overskud til at jonglere med stikkerne, når der ikke skulle bankes på de digitale trommeskind, og endelig kapelmester Clemme, som også er en rigtig god gammel kollega. Han er vild med den afdøde Led Zeppelin trommeslager, John Bonham, så derfor kører LZ naturligvis på pladespilleren, mens disse linjer skrives.

 

Til nogle af sangene blev der vist skyggespil, hvor eleverne agerer bag en hvid skærm. Det gjorde de med stor fantasi og ynde - og her fik de også lagt nogle flotte baggrunde, som fik skyggespillerne placeret i et gademiljø.
Endelig var der også performanceholdet, som leverede spring og rytmiske serie på airtracken foran scenen. Og så alle de usynlige, som havde stået for sminke, kulisser, rekvisitter, scene og meget andet, som man ikke lige tænker på også er en del af sådan et projekt. Alle blev dog præsenteret til slut, inden eleverne til slut meget stemningsfuldt sang “Dejlig er jorden”.

Og storkærmen? De overlevede den gamles kritiske blik og skal have ros for deres indsats - ikke mindst den lille film, som blev vist midt i forestillingen og hvor man bemærkede god brug af kameravinkler og klipning.

 

Fik de gode nisser med de røde huer så reddet julen og Nisseboet? Ja, det gjorde de, og de blev endda gode venner med de tidligere ærkefjender, Grånisserne. Og mon ikke historien gentager sig netop, mens disse linjer skrives, for her spilles dagens tredje og sidste forestillinger, hvor det er forældrene, som sidder og overværer løjerne, inden der skal ryddes op og juleferien kan begynde.

 

Tak til min gamle arbejdsplads og elevhold 2023-24 for en god oplevelse og nyd så ellers resten af jeres efterskoleår, hvor I stadig kan se frem til bl.a. skitur, gymnastikopvisninger og en lang række boldspilsarrangementer, hvor jeg nok ikke kan dy mig for mindst at kigge forbi, når der er NM i volleyball.