Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Irland

  • Gælisk sport!
    07-08-2011
    For efterhånden mange år siden rejste jeg rundt i Australien sammen med Tonny, min gamle seminariekammerat. Down Under stiftede vi bekendtskab med spillet "Aussie Rules", som er en australsk form for fodbold - en blanding mellem almindelig fodbold og rugby, syntes vi.   Vi havde da aldrig set noget lignende - en hård sport, hvor der bliver givet og taget, og hvor reglerne er forholdsvis enkle. Vi fik at vide, at denne form for fodbold kunne sammenlignes med gælisk fodbold, som spilles i Irland. Nu har jeg så været i Irland og set irsk TV, hvor man forleden viste kvartfinaler i årets pokalturnering om den irske titel. Og jeg kan godt se lighederne mellem Aussie Rules og Gælisk Fodbold.   I gælisk fodbold spiller man på en bane, som vist er lidt større end en almindelige fodboldbane. Målene er til dels de samme som i fodbold - blot er det almindelige fodboldmål forsynet med to lange stolper, akkurat som man ser i rugby. Man kan score ved at sende bolden, som ligner en almindelig fodbold, ind mellem de to høje stolper - det giver et point. Scorer man i selve målet, som er vogtet af en målmand, giver det 3 point. Bolden må sparkes eller slås hen til en medspiller - ikke bare fremad banen men i alle retninger. Spillerne må løbe fire skridt med bolden og skal så drible ved at slå bolden ned i græsset, eller kaste den ned på foden og så sparke den tilbage i hånden. Det er stort set det - forsvarsspillerne må gerne tackle på kroppen, men tacklinger bagfra og farlige tacklinger er ikke tilladt. Spillet er meget tempofyldt og der er masser af action, fysiske nærkampe, hurtige løb og masser af afslutninger. Konditionsmæssigt ville mange danske fodboldspillere have svært ved at følge med her, og en del ville vist også pylre noget over de tacklinger, der bliver sat ind. Spillerne er, så vidt jeg ved, glade amatører eller halvprofessionelle, som har et civilt arbejde ved siden af fodbolden.   Et andet spil blandt de gæliske er Hurling, som ligner fodbolden en del. Banen og målene er de samme, men her spilles der dog med en stav, så spillet nærmere bliver en blanding af fodbold, rugby og hockey. Her går det om muligt endnu hurtigere og hårdere til end i gælisk fodbold.....   Det nationale centrum for disse gæliske sportsgrene er Croke Park i Dublin, som efter den irske frigørelse fra England i 1920'erne fik en fremtrædende plads i den nationale bevidsthed. Derfor var der også store diskussioner, da man for nogle år siden skulle tage stilling til, om der måtte spilles fodbold (soccer) og rugby på Croke Park, medens det normale stadion til den slags blev ombygget. Tilladelsen blev givet, og det førte bl.a. til, at England og Irland spillede landskamp i rugby på denne arena - noget som en del irere bestemt ikke brød sig om, bl.a. fordi engelske soldater i 1920 dræbte 14 irere netop på Croke Park! YouTube videoerne herunder giver et indblik i, hvad gælisk fodbold og hurling er for noget. God fornøjelse:

  • Den grønne ø
    02-08-2011
    Familien har netop tilbragt en uge i Irland, hvor der blev tid til at besøge såvel Dublin som den vestlige del af landet omkring Galway. En spændende uge, som helt sikkert har givet stof til et par historier her på bloggen - ikke mindst da Irland har fostret kendte rockmusikere som Van Morrison, Bob Geldorf, Rory Gallagher, Phil Lynott og Bono.   Foruden musikken, pubberne, øllet og et venligt og snakkesageligt sindelag hos befolkningen, er den grønne ø også kendt for flotte landskaber med gamle slotte og kirker, grønne marker med stengærder så langt øjet rækker og får i titusindevis.   Et af de naturområder, som irerne selv fremhæver er de imponerende Cliffs Of Moher syd for Galway. Klipperne rejser sig 200 meter lodret op fra Atlanterhavet og udgør et imponerende syn i al slags vejr. Vi var heldige at være der i solskin, hvilket gav os mulighed for at se klipperne til begge sider i deres fulde udstrækning, som udgør næsten 8 kilometer. Klipperne er nomineret som en af kandidaterne til Verdens 7 Naturvidundere.   Vores tur til vest foregik i en lejet bil - en Ford Mondeo med manuelt gear. At køre i venstre side af vejen, kan man faktisk hurtigt vænne sig til. Derimod havde jeg noget sværere ved at vænne mig til at skifte gear med venstre hånd - det lå ligesom ikke naturligt for mig, men det begyndte dog at fungere. En anden gang vil jeg dog nok foretrække en bil med automatgear, selv om det er lidt dyrere.   Specielt i den vestlige del kunne man ofte føle sig henført til en Barneby-film, når man bevægede sig rundt i smukke og smalle gader i de irske byer og landsbyer. De karakteristiske små forretninger med en dør og et enkelt udstillingsvindue er sjove og charmerende, ikke mindst på grund af deres varierede udbud af varer. Men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, inden der også her kun er kønsløse kædebutikker, som ligner alle andre.  

 
 
Per Lyngby